SymfUni er Københavns Universitets Symfoniorkester, der blev grundlagt i 2007 af en gruppe studerende ved Københavns Universitet. I dag består orkesteret af omkring 60 studerende, som repræsenterer samtlige fakulteter på Københavns Universitet, en stor gruppe udvekslingsstuderende samt studerende fra andre universiteter i Københavns omegn.

Orkestret har spillet adskillige koncerter med et bredt repertoire, herunder symfoniske værker, værker for soloinstrument og symfoniorkester samt filmmusik. SymfUni har desuden haft samarbejdsprojekter i udlandet: SymfUni var på tur til Leuven ESOF orkester festival i Belgien i 2015 og Kraków i Poland i 2016, hvor et fælles program blev indstuderet sammen med to universitetskor. Begge udvekslingsprojekter har været af stor gavn og glæde for både orkestrets musikalske udvikling og det sociale sammenhold indenfor orkestret og på tværs af ensemblerne.

SymfUni virker på de studerendes præmisser og målet er at samle de mange studerende, som siden studiestart har lagt instrumenterne på hylden og give dem et sted at spille klassisk musik sammen og samtidig knytte sociale bånd på tværs af studieretninger og fakulteter.

Facebookgoogle_pluspinterestby feather