Rose Heiberg

Rose Heiberg er med sin internationale erfaring og sans for rytmisk klarhed og frasering kendt for at gå i dybden med de musikalske detaljer. Hun arbejder hele tiden for at skubbe grænserne for, hvad klassisk musik kan være, og hvordan den opleves som relevant for publikum.

Uddannet dirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har Rose studeret hos Emmanuel Siffert, Donald Schleicher og Larry Rachleff og herudover på Teatro dell’Opera di Roma med Maestro Pinchas Steinberg. Herudover er hun uddannet i slagtøj fra det brasilianske universitet UFBA.
Hun har modtaget hæderslegat fra Dansk Kapelmesterforening for sin rolle i dansk musikliv samt legater og stipendier fra
Jacob Gade, DMF, Oticon Fonden, Det Danske Institut i Rom og Augustinus Fonden.

Gennem sit freelance-virke har Rose gennem det sidste årti været dirigent og kapelmester for ensembler som Sort/Hvid, Fix&Foxy, SymfUni, Teatret Gorgerne, Rearview Teater og Copenhagen Brass Band og ligeledes dirigent hos Opera Nordsjælland og i gæstedirigent for San Juan SO i Argentina.
Rose har siden 2018 været dirigent for KU’s symfoniorkester SymfUni.

Som skabende kunstner var Rose medskaber af workshoppen KØNSDIVERS OPERA på Sort/Hvid og har på baggrund af dette dannet OperArkitekterne, som arbejder for at udvikle en mere divers og samtidsorienteret operagenre og som nu er i gang med at skabe og skrive en ny opera.
Som producent har Rose erfaring med at skabe koncerter og musikdramatiske forestillinger. Hun har siden 2015 været medarrangør af flere koncerter og forestillinger med kor, orkestre og solister.

I efteråret 2022 er Rose dirigent og producent på Leonard Bernsteins opera ”Trouble in Tahiti” på Den Fynske Opera.
I den kommende sæson skal hun gæstedirigere hos blandt andre
Cuenca SO i Ecuador, Aguascalientes SO i Mexico samt for Chile Chamber Orchestra.

 

Tidligere dirigenter

Bram Kortekass (2017)
Peter Piotr Gasior (2014-2017)
Jan Scheerer (2010 – 2013)
Kristoffer Kaas (2009 – 2010)
Frederik Støvring Olsen (2007 – 2009)

Facebookgoogle_pluspinterestby feather